Projekt STOP Mobning er afsluttet!

Har du været udsat for mobning kan du henvende dig til Arbejdstilsynets Hotline på tlf 70 12 12 88. Tast 3 for hotlinen. Telefonen er åben: Mandag til fredag kl. 8-15.

Videnscenter for Arbejdsmiljø kører en kampagne om mobning. Du kan få mere viden om kampagnen og om mobning på www.forebygmobning.dk

Her på stopmobning.dk kan du finde den viden, der blev produceret og indsamlet i projektperioden 2004-2010.
stopmobning.dk opdateres ikke længere

Hvad gør du som pårørende?

Mobning er en alvorlig sag, som ikke kun påvirker den mobningsramte. Når et menneske bliver udsat for mobning, kan det også mærkes i hjemmet blandt de pårørende (familie og venner). En mobningsramt kan få voldsomme reaktioner. Reaktionerne kan ligne de symptomer, som ofre for katatrofer, overfald, ulykker og terrorvirksomhed oplever. Pårørende kan ofte mærke, at den mobningsramte ændrer karakter og humør, der for eksempel kan komme til udtryk i større agressivitet, træthed, angst, apati, sygefravær, depressionslignende tilstand, tendens til at isolere sig, mindre smil og glæde.

  • Vær opmærksom på signaler
    Ofte starter en mobningsforløb med, at den mobningsramte føler sig dårligt tilpas på jobbet – fx ved at udtrykke utilfredshed med leder eller kollegaer og frustrationer over arbejdsindholdet. Det er vigtigt, at du som pårørende lytter og tager det alvorligt. Dog kan det være vanskeligt for en pårørende i denne fase at bedømme, om det er udtryk for mobning eller en almindelig konflikt.

  • Vigtigt ikke at dømme
    Som pårørende er det vigtigt, at du ser alvoren i situationen og ikke bagatallisere det og udtrykker, at den mobningsramte bør tage sig sammen – og ikke være så følsom og nærtagende på arbejdet. Hvis det er et mobningsforløb, er det nemlig ikke muligt for den mobningsramte at forsvare sig.

  • Få den mobberamte til at tage affære
    Det sker ofte, at den mobningsramte ikke selv tager det alvorligt, men i stedet begynder at give sig selv skylden for problemerne på arbejdspladsen. “Jeg afleverede heller ikke det stykke arbejde i god tid” eller “Jeg satte også de bøger på den forkerte plads” og lignende udtalelser. Det er vigtigt, at du som pårørende konfronterer den mobningsramte med disse udsagn for at finde ud af, hvad det drejer sig om. På dette tidspunkt er det ofte mere tydeligt, at det handler om mere end blot en konflikt. 

  • Fysiske og psykiske reaktioner
    Det kan have alvorlige konsekvenser for den, der bliver udsat for mobning. Reaktioner på mobning kan være:

    Kropslige reaktioner
    Fx hovedpine, maveproblemer, kvalme, hjertebanken

    Psykiske reaktioner
    Fx angst, usikkerhed, selvbebrejdelser, nedsat velværd, manglende selvtillid, koncentrationsproblemer

    Adfærdsmæssige reaktioner
    Fx Apati, rastløshed, søvnforstyrrelser, tendens til at isolere sig

  • Søg hjælp
    Som pårørende skal du være opmærksom på, at det kan være nødvendigt at få hjælp udefra – fx ved at kontakte praktiserende læge. En sygemelding kan være nødvendig.
    Det er vigtigt, at den mobningsramte får støtte fra de pårørende, fordi den mobningsramte ikke selv kan forsvare sig og ikke er i stand til at se, hvad der skal gøres. Personen kan ikke rejse sig op selv. Den mobningsramte føler sig ikke god nok og har mistet troen på sig selv. 
    På flere store arbejdspladser tilbydes der gratis psykologhjælp, men det kan også være en nødvendighed selv at søge proffesionel hjælp til den mobningsramte – fx ved at kontakte den aktuelle arbejdsplads, måske lederen (hvis denne ikke er en del af mobningen), en HR-medarbejder eller en anden, som den mobningsramte har tiltro til på arbejdspladsen.

  • Søg på nettet om mobning
    Som pårørende kan du søge efter information på nettet omhandlende mobning. Sørg for at sætte dig ind i det, så du ved, hvad det drejer sig om. Vis artiklerne eller fakta til den pårørende, der mobbes og diskuter, om det er lignende situationer, som den mobningsramte udsættes for. Det er vigtigt, at den mobningsramte får en fornemmelse af, at der skal gøres noget ved det. 

 

 

 

Projekterne udføres af Socialt Udviklingscenter SUS